Levende politik for dig 

 

Generalforsamlingen 2010

Bliv medlem nu

Fælleslisten har rødder i hele kommunen.
Bliv medlem og få indsigt i det politiske liv i kommunen.
Hos FællesLIsten er der plads til initiativ og gode idéer.
Klik her for medlemskab. 

Referatet for Fælleslistens Generalforsamlingen

Tirsdag den 23.03-2010 i biblioteket

1. Valg af dirigent og referent
John Solkær Pedersen blev forslået og valgt som dirigent - Luis da Gama blev forslået og valgt som referent.
 
2. Beretning fra foreningens formand ved Claus Jørgen
Året 2009 stod i valgets tegn. Forberedelserne til valget i november var det altoverskyggende tema for bestyrelsen.
Før vi vender hos til det skal det lige nævnes ar Aase vendte tilbage til byrådsarbejdet efter hendes ulykke.
Vi fortsatte med at besøge virksomheder og institutioner og havde nogle lærerige, oplysende og gode besøg. Det lykkedes at få opstillet en liste med 19 gode kandidater, der gik til opgaven med lyst og gåpåmod
Der opstod med det samme en god ånd kandidaterne imellem og det sammen med det sammenhold der kendetegnede Fælleslisten var stærkt medvirkende til det gode resultat.
Der blev sommeren over holdt en lang række møder, hvor udformning af politikker og strategi stod i centrum. Budgettet for 2010 kom til at spille en central rolle. Som de eneste foreslog Fælleslisten en skattestigning. Et usædvanligt træk i et valgår. Vi gjorde det fordi vi mente at økonomien ikke hang sammen. Vi mener at vi skal være ærlige i udmeldingerne til borgerne, hvis de skal have tillid til politikkerne.
Jeg tror at vore politiske med og modspillere regnede med at vi havde begået politisk selvmord. Det vidste sig ikke at være tilfældet.
I valgkampen blev der ydet en stor indsats fra de enkelte kandidater alt efter indstilling. En afholdt cafe, nogle løb mange skidt med uddeling af foldere, andre var flittige læserbrevsskribenter. Generelt var vores billeder, plakater og andet materiale af en langt højere standart end for 4 år siden. Vores L på orange baggrund var meget synlig. Vi førte en kampagne vor vi i annoncer fortalte om hvad vi stod for.
Vores målsætning for valget var følgende:
- Aase som borgmester
- Fremgang for Fælleslisten
- En bredere konstituering
Vi kan konstatere at vi nåede i mål med alle tre.
Fælleslisten blev den tværpolitiske liste der fik flest valgte byrådsmedlemmer i hele landet og Aase fik suverænt de fleste personlige stemmer af de tværpolitiske valgte.
Fælleslisten måtte tage afsked med 3 byrådsmedlemmer. To valgte ikke at genopstille og 1 fortsætter som suppleant. Der skal lyde en stor tak til John, Mogens og Thorkild for den store indsats I har ydet de sidste 4 år. Jeg vil gerne se jer heroppe. Hermed en lille erkendtlighed, som I kan nyde i fred og ro. Skal vi give dem en stor ”hånd”
Til specielt de nye og men også til de byrådsmedlemmer der har været med før ligger der en stor, men også spændende opgave forud.
Til sidst vil jeg gerne takke bestyrelsen for godt samarbejde, men også alle der har bidraget til at 2009 blev et skelsættende år for Fælleslisten.
 
3. Orientering om det kommunalpolitiske arbejde
Erik Lorenzen
Børne- og uddannelses og økonomi udvalget. Problematikken på psykologområdet ser nu ud til at være løst. Allerede i foråret 2009 tog fællesliste fat i det problem der var med utrolige lange ventetider, for børn der var indstillet til psykologhjælp, kunne få den nødvendige udredning og dermed den hjælp de havde behov for. Der havde i flere måneder været mangel på psykologer, både på grund af sygemeldinger og ledige stillinger forvaltningen ikke kunne få besat.
Årsagen til at Sønderborg ikke kunne tiltrække og fastholde psykologer var at vi tilbød en løn, der godt nok fulgte de retningslinjer der var for psykologer, den lå bare nogle løntrin under det de omkringliggende kommuner tilbød, samtidig med at vi ikke tilbød dem muligheden for autorisation som de også kunne få andre steder. En tilførsel i budget 2010 på 1,5 mio. har rettet op på de skævheder.
For at afhjælpe situationen i efteråret anviste vi fra fælleslisten en nogle uforbrugte resurser ca. 700.000 kr. (refusion af sygedagpenge og resurser afsat til klubordningerne) til at købe psykologtimer ude i byen.
Der blev arbejdet en del med den nye områdeledelse inden for dagpasningsområdet. Det har resulteret i at der er ansat en fælles administrativ og pædagogisk leder, der har det daglige ansvar for de institutioner og dagplejere der er i området. Formålet er at frigive resurser fra administrative opgaver til det pædagogiske område og samtidig give mulighed for fokus på udvikling og nytænkning, inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Humlehøjskolen en problemstilling i sig selv. I mange år har det været svært at fastholde elevtallet og få de børn der hører til skolens distrikt til at gå på skolen. Det er især de danske forældre der har fravalgt skolen, med det resultat at procenten med anden etnisk baggrund end dansk har været og er urimelig høj ca. 60 % og at elevtallet kun er 385 ud af 756 mulige. Derfor er det besluttet at Humlehøjskolen skal være en profilskole med fokus på sundhed og bevægelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe hvor der er politisk deltagelse med både formand og næstformand fra BUU udvalget, både for at kunne følge udviklingen men også for at vise at skolen og projektet har en høj politisk prioritet. Der er sat helt klare mål og delmål for hvordan vi forventer det gerne skulle vende til en positiv udvikling og et bedre image.
Et generelt faldende børnetal vil give nye udfordringer i de kommende år og vi må nok se i øjnene at det kan blive nødvendigt med strukturændringer for at fastholde et acceptabelt fagligt niveau.
Anlægsmæssigt:
- Børn universer i Egernsund og Kværs stort set færdige
- Sidste del af Broager skoles renovering i fuld gang.
- Ringbakkens børnehave lige startet op med nybyggeri ved siden af Humlehøjskolen.
- Stjernevejens Børnehave i Gråsten og Lysabild børn univers forventes startet i år.
Jeg kan yderligere fortælle jer at Aase er i bruxelle idet Sønderborg Kommune var blevet nomineret til en statuet pga. Projekt Zero. Tak for ordet
Karen Damm Senior Udvalget
Ja-,  jeg har jo kun været med i byrådet siden 1.januar, så det er begrænset hvor meget jeg kan berette fra året der gik. Som medlem af senior kan jeg berette:
Vi har været på plejehjemsbesøg, vi besøgte Dalsmark, Gråsten, Broager og Sundeved og jeg må sige, at det var en positiv oplevelse.
Jeg kan med god samvittighed sige, at alle bliver passet og plejet godt. 8 andre plejehjem venter nu på vores besøg. Ud af de 12 plejehjem vi har i kommunen, er der 7- der selv laver maden, og jeg må jo indrømme, at duften af mad ikke er så ringe endda.
Vi har udarbejdet en kostpolitik, som selvfølgelig lægger stor vægt på den enkelte borgers behov og ønske. Vi er også opmærksom på den kommende rødvinsgeneration som nok mere er til en rød bøf end gule ærter. Hjælpemiddelcentralen trængte lige pludselig til hjælp, en mand faldt i igennem taget, det var lidt selvforskyldt, men det hjælper ikke på, at bygningen er i meget dårlig stand.
Så vi er nu i gang med at finde andre lokaler.
Osbæk Plejehjem ja, det gik ikke lige efter bogen. Der blev valgt et tilbud som ikke levede op til licitationen, og det går jo ikke, så det er blevet til en OMMER, og der kommer en ny licitation. Jeg må indrømme, at personligt mener jeg, alt andet lige – må det være lidt mere spændende for de ældre at bo i Augustenborg.
Og så lykkedes det hjemmeplejen at slippe for at bruge oceaner af tid på PDAén. De skal nu ikke mere taste ud og ind, hver gang de er på besøg hos Fru Hansen, så den tid kan bruges mere fornuftigt. Børn og Unge er også et udvalg, jeg har været så heldig at på en plads i. Det er et område jeg virkelig brænder for. Men der er ikke meget at sige, for her er tavshedspligten én dyd. Men man må jo sige, at vi desværre har været på landkortet. Jeg lover, at det sker ikke igen, så længe jeg kan gøre mit til.
Bevillingsnævnet er også et udvalg jeg deltaget i, her er ikke meget at berette. I nævnet tager vi stilling til fornyelser af bevillinger og tilladelser til nye bevillinger.
Ligestillingsudvalget, ja der blev jeg formand. Ligestillingen er mange ting, lige løn for lige arbejde, handicap, Integration og mange andre ting. Det første der kommer på dagsordnen er en ligestillingspolitik. Men vi har endnu ikke haft det første møde, så jeg øver videre derhjemme. Men vi har haft det første møde i Klagerådet. To klagesager blev det til. Det gik lige efter bogen.
Ingen skal være i tvivl om, at det er i borgernes interesse vi arbejder for i Fælleslisten. Jeg har ikke glemt, at grunden til at jeg står her i aften, er at der var nogen der satte et kryds ved mig den 17.november og det er jeg ydmyg over for. Tak for ordet.
Gitte Uttrup Social og Sundhedsudvalget anno 2010.
I social og sundhedsudvalget har vi haft en del efterretningssager, hvilket vel er meget naturligt, når et nyt udvalg og byråd skal i gang. Der foreligger en sundhedspolitik som skal revideres senere på året, budgettet er vedtaget for i år med de planer, som er besluttet og igangsat, og vi har brugt noget tid på at blive klædt på til vores arbejde. Som en del af påklædningen tilbragte social og sundhedsudvalget et døgn i hinandens selskab, hvor Sonja Miltersen og Thue Boye Hvorslev sammen med de forskellige myndighedschefer fik en rundtur i hele området. Vi blev præsenteret for paragraffer, enkelt sager, fortid, nutid og fremtid.
Det var en fornøjelse at møde de utroligt engagerede medarbejdere, som hver især fik levendegjort deres eget område samt beskrevet de forskellige berøringsflader, der findes områderne og afdelingerne imellem. I de første tre måneder er der især tre områder, som har krævet vores inter- esse. Skoletandplejen – Sønderborg Kommune har pt. 12 skoletandlægeklinik- ker. Dem ønsker man at samle til fem. I Fælleslisten er vi ikke nødvendig- vis enig i den prioritering. Begrundelsen for at samle klinikkerne er større faglighed og fleksibilitet samt en bekymring for hvorvidt vi stadig vil kunne tiltrække nye tandlæger med den nuværende struktur. Forslaget er primært stillet af skoletandklinikkerne selv. Vores bekymring går på, om vi får højere tandsundhed med en ny struktur, og hvordan vi i givet fald kan påvise det. Forslaget er lige nu i høring, og vi er spændte på forældrenes reaktion, idet der i forslaget forudsættes, at de selv skal sørge for transport til skoletandlægen frem over. Vi har en formodning om, at tandsundheden med den nye struktur kan blive afhængig af, hvilke ressourcer de enkelte familier har. I forvejen er der meget fokus på vejledende og minimum timetal i folkeskolen. Den nye struktur kan stille os overfor en logistisk såvel som undervisningsmæssig udfordring, og der er på disse punkter endnu ikke sat gang i en detailplanlægning – så vidt vi ved. Summa summarum – der er for mange ubesvarede spørgsmål til, at vi umiddelbart kan implementere mod den nye struktur. Revisitation – Vi er stadig i gang med at harmonisere de sagsbehandlinger og bevillinger som hidrører fra den gamle kommunestruktur. Lige nu er vi nået til de 42 borgere, som modtager hjælp efter § 96, som handler om ansættelse af personlig hjælper. Også her er loven løbende blevet revalideret, og noget af det, som der nu bliver lagt væsentligt mere vægt på, er, at den person, der søger hjælpen, er i stand til at fungere som arbejdsgiver. Det betyder, at man skal kunne ansætte, afskedige samt planlægge arbejdstiden for sin(e) ansat(te). Det har selvfølgelig været en langvarig proces for både borgere og ansatte, og ikke alle afgørelser er faldet ud til borgernes fulde tilfredshed. Der vil som oftest være stærke følelser på spil for borgeren i den enkelte sag, og forvaltningen har overfor social og sundhedsudvalget redegjort for den fremgangsmåde og anerkendende tilgang, de anvender i kontakten med borgeren. Jeg har stor tiltro til, at forvaltningen er gået yderst professionelt til værks. Nye projekter – Der bliver arbejdet over en bred kam på sundhedsfremmende tiltag. En del af disse tiltag er hjælp til selvhjælp, hvor man støtter op omkring forskellige former for netværk. Dette gælder bl.a. et projekt med ”Unge mødre” og indsatser i forskellige boligområder i samarbejde med boligforeningerne.. Derudover sættes der fokus på events – street håndbold, Michael Jackson dans i gaderne mv. Der iværksættes en ungdomsprofilundersøgelse, som bl.a. kan bruges til at målrette indsatsen yderligere. Vi er medlem deltager i flere landsdækkende sammenhænge, hvor vi kan lære af andre og de af os. Tak for ordet
Bjarke Borger og Demokrati
Allerførst, vil jeg gerne sige, at det er rigtig spændende arbejde at være en del af byrådet i Sønderborg Kommune. Og jeg er meget glad for at få muligheden for at repræsenterer Fælleslisten i byrådet, og det skyldes ikke mindst, at vi har en god og konstruktiv gruppe af fælleslistefolk blandet på kryds og tværs, hvad gælder køn, alder og erfaring.
Vi har været i gang i 3 måneder nu og man nu ved at få et godt indblik i spillets regler og ikke mindst de forskellige procedurer at kende. Jeg sidder med i tre udvalg: ”Kultur og Erhverv” Børn og Uddannelse” og Borger og Demokrati. Og det er Borger og Demokratiudvalget jeg har fået æren at fremlægge status over. Borger og Demokrati er et nydannet udvalg, dannet for at skærpe fokusset på inddragelse af borgerne, som jo også er en af hjørnestenene i Fælleslisten politik. Og det er betryggende at vi har en Borgmester som Aase, der af flere omgange har slået fast, at dette udvalg er skabt for at leverer varen og et udvalg på niveau med de andre udvalg. Og med Aase ord, det er noget vi mener det her!!
Vi har per dags dato afholdt to møder, så det er også begrænses hvad jeg kan berette. Vi har netop udarbejdet et kommissorium som forhåbentlig bliver vedtaget i byrådet i morgen. Og det indeholder på et meget overordnet plan hvad fokus for udvalget er. I kommissorium står der blandt andet at formålet og målene med udvalget er at Formål og mål kommissorium:
• Kvalitetssikre det politiske og administrative arbejde, især som oplevet af Borgerne i Sønderborg.
• Videreudvikle og skabe nytænkning i forhold til borgerinddragelse og nærdemokrati
• udvikle kommunens rolle i forhold til det frivillige engagement i lokalsamfundene
• Forbedre betingelserne for de demokratiske processer, både for borgere og politikere
• Udarbejde af en egentlig demokratistrategi
• Ansvar for borgerrådgivningsfunktionen der med stor sandsynlig etableres under udvalget.
Dette er naturligt nok de mere overordnede mål, og det vil med tiden blive mere konkret! Og det er vigtigt for mig at understrege at hvis I har ideer eller ønsker i forhold til inddragelse af borgene, er I meget velkommen til at kontakte mig. Det var alt hvad jeg havde at sige i denne omgang, Tak for ordet.
Michael Michael fortalt om Gehyr Projektet som skal være færdig til anno 2017. Han ønsket at inddrag de forskellige lokale områder samt deres arrangementer i projektet.
Ole Stisen
Indlæg til generalforsamling fra Ole Stisen ”Jeg kan desværre ikke være til stede i aften men sender hermed en kort beskrivelse af det, som jeg har arbejdet med det seneste år”:
Faste udvalg: Teknik/ Miljø- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Råd og nævn: Boligkommission (formand), Jordkøbsnævn, Ærøfærgerne, Sydals Ældreboliger, Høruphav Brolaug, Regionens færdselssikkerhedsudvalg.
I Teknik og Miljø har vi brugt meget lidt tid til at tale om vinterberedskab, i hvert fald i forhold de mængder sne, som Vorherre har begunstiget os med; men vi vil her i foråret skulle bruge noget energi på at evaluere beredskabet.
Derimod har vi i det seneste år brugt en del tid på at diskuterer buskort til børn og unge. Diskussionen er ikke færdig, for flertallet i den sidste byrådsperiode har budgetteret med, at unge (dog ikke på videregående uddannelser) fra august skal have gratis buskort, hvis de skal køre over 2 zoner. Det forslag kan godt ende med at blive taget af bordet, når regningen for snerydning mv. skal betales.
Fremadrettet har jeg taget initiativ til, at studerende på Alsion kan lave en analyse af vores busdrift. Sammen med kørselskontoret har jeg beskrevet, hvad vi gerne vil have belyst, og heri indgår bl.a. en vurdering af de planer, som blev fremlagt af Kim Beier og Carl Chr. Wollesen på et kandidatmøde i efteråret. Spildevandsplanen er blevet endelig vedtaget, og der har ikke været så mange indsigelser fra borgerne, mens vi har modtaget en del indsigelser vedrørende affaldsplanen, som nu skal endelig vedtages. Hovedparten af indsigelserne går på 14 dages tømning, og vi har forsøgt at imødekomme indsigelserne ved at give mulighed for uge tømning i tilfælde af f.eks. hedebølge. Ordningen træder i kraft til marts 2011, og hovedformålet er at forbedre affaldet, således at man øger genanvendelse, forbrænder det ikke genanvendelige og mindsker mængden til deponi. Vi har forhørt os i Tønder og Åbenrå, hvor man har 14 dages tømning, og der er tilfredshed med ordningen.
Mommark havn har vi haft på dagsordenen i flere omgange, og senest er vi landet på en ordning, der stort set imødekommer beboernes ønsker og samtidig er i fuld overensstemmelse med den projektmager, der ønsker at bygge ferieboliger/hotel ved havneområdet. Vi håber, at havnen kan gøres brugbar til sæsonen, og så er planen, at projektmageren kan finde investorer i løbet af en 3 års periode.
Lokalplaner er et nyt arbejdsfelt for Teknik og Miljø. En af de første handlinger var at standse en lokalplan i Langesø. Området, som man ønskede bebygget, er en ”grøn tunge” ned mod Nordborg sø. De lokale beboere har stor glæde af området, der fungerer som et åndehul, og da der er mange tomme boliger i Langesø, giver det ingen mening at lave yderligere bebyggelse.
I den seneste periode har landbrugsgodkendelser været et sprængfarligt emne, og heldigvis kunne vi lukke det gamle år med at have færdiggjort en del godkendelser – wupti! Retfærdigvis må man sige, at det er en ret kompliceret opgave at lave godkendelserne, for loven siger ikke et ord om husdyrproduktion. Den omtaler kun forhold, der skal gavne miljøet, så man har en indbygget konflikt i forhold til landbruget. Fremadrettet vil jeg også arbejde for udbygning af cykelstier, hvor børns skolevej prioriteres højest. I den forbindelse vil en cykelsti mellem Skovby og Lysabild stå øverst på min ønskeliste. Man har haft 25 års jubilæum mht. ønsket om cykelstien, og jeg tror, at alle undskyldninger har været i brug.
I Sønderborg by er jeg optaget af, at man i byplanlægningen bevarer Jugendstilen og laver åbne parker med runde former.
Sluttelig lige et par ord om boligkommissionen, for normalt fører den en stilfærdig og ganske ubemærket tilværelse. Vi er sat i verden for at afklare stridigheder mellem lejer og udlejer. Stridighederne handler mest om skimmel, men nu har vi en sag i Nordborg, der nærmest er skummel. En boligejer, der måske har Låsby Svendsen som idol, fører retssag mod et forsikringsselskab for at få udbetalt en erstatning for brandskade. Ruinen ligger urørt hen efter 1½ år og er til fare for folk, der færdes i nærheden. Vi har pålagt ejeren at rydde grunden senest den 30. april, og uden at begive mig af med spådomme, kan jeg godt forestille mig, at det ikke sker, så her kan kommunen godt komme til at tage fat, men på ejerens regning. Anita har lovet at sige noget om Arbejdsmarkedsudvalget, så det overlader jeg trygt til hende.
Jeg ønsker jer en god aften.
Anita Arbejdsmarkedsudvalget
Anita var blevet syge og derfor beretningen via mail:
2009 har været et år med særlige udfordringer på Arbejdsmarkedsområdet og som alle jo ved, er det på grund af finanskrisen. Mange virksomheder har måttet sige farvel til medarbejdere, ikke af lyst, men fordi det har været nødvendigt for dem. Specielt fyringer fra de 2 store virksomheder på Als har givet os nogle udfordringer og der er søgt EU om hjælp fra Globaliseringspuljen til opkvalificering af de berørte. I Sønderborg har vi en ledighed på omkring 5,2 %. Det har så givet travlhed på jobcenteret med mange nye henvendelser og de efterfølgende forløb. Rettidighed har været et højtprioriteret emne fra os politikere, da det ikke er uvæsentligt for kommunens økonomi om vi overholder de tidsfrister for samtaler og andre tilbud der er pålagt os fra Folketinget. Gør vi ikke det mister vi den refusion som vi ellers har krav på. Et tilbagevendende fokusområde er også aktiveringen af ledige og i budgettet er det forudsat at 50 % af de ledige er aktiveret. Refusionen på området siger: refusion på 65 % ved aktivering og 35 % ved passivitet. I september 2009 var det imidlertid kun 31,88 % der var aktiveret. Det siger sig selv at hvis vi ikke har fokus på refusion, så bruger vi af penge som vi kunne have brugt på andre områder. Hver måned får vi bl.a. tallene for aktiverede og vi følger udviklingen tæt. Vedr. førtidspensioner er der ultimo september 2009 tilkendt 211 nye førtidspensioner i 2009. På sygedagpenge-området arbejdes der med at få antallet ned og der er igangsat initiativer (afprøvning/tilbud) som kan betyde en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På Flexjob-området mærkes krisen også, for i nedgangsperioder er arbejdsmarkedet ikke så rummeligt som man kunne ønske. Jeg ønsker jer en god aften.
 
4. Kassererens fremlæggelse af foreningens regnskab for året og godkendelse af regnskabet.
Andy startet med at informere forsamlingen at der var en del medlemmer som manglede at indbetale deres kontingent og at vi pt. 101 medlemmer.
Andy fortalt at vi havde fået 10 ny medlemmer i 2009, på hele Fælleslistens vej vil jeg hermed byde de nye medlemmer velkommen til vores politiske forening.
Regnskabet blev fremlagt og gennemgået af Andy, der var ingen spørgsmål til regnskabet
Regnskabet godkendt.
 
5. Bestyrelses forslag til fremtidige politiske indsatsområder samt aktivitets- og budgetplan.
Claus Jørgen informerede om bestyrelsesarbejdet samt de fremtidige planer/visioner ang. Byrådsgruppens og foreningens samarbejde samt evt. udfordringer.
Claus Jørgen kom med en opfordring til alle medlemmer om at de skulle meddele bestyrelsen hvis/når de vil deltage i den fremtidige foreningsarbejdet.
Thorkild fortalt at vi havde bruge for en slags Fælleslisten profil, det er vigtig at vi får en fremtidig profil som bliver husket.
Thorkild efterlyst endvidere en kommentar/forklaring på hvad var det der gjort at vi fik det valg vi nu fik.
Der kom andre brugbare input fra forskellige medlemmer samt byrådsgruppen. Disse diverse forslag vil blive drøftet på den næste kommende bestyrelsesmøde.
Forsamlingen var enig i, at vi skal ligge vægt på hvad vi kan opnå i 19 mands gruppen. Det er meget vigtigt for os, at vi har en klar holdning til, hvad vi vil og ikke vil stå for, i de kommende år.
Budgetplanen for 2010 blev fremlagt og gennemgået af Andy. Budgetplanen godkendt.
 
6. Indkomne forslag fra medlemmerne.
Ingen forslag.
 
7. Fastlæggelse og vedtagelse af kontingent for det kommende år.
Claus Jørgen forslog en kontingentstigning til kr.200- om året. Forslag godkendt.
 
8. Valg af foreningens Formand og Kasserer.
Claus Jørgen Jørgensen var ikke på valg i år men ønsket alligevel at fratræde fra posten som foreningens formand. Dette resulterede i at en ny formand skulle vælges og et valg til formandsposten blev i gang sat. H.C. Nielsen blev uden modkandidat valgt til ny formand.
Den afgående formand Claus Jørgen Jørgensen udtaler: ” Jeg er utrolig glad for at H.C. Nielsen har villet påtage sig hvervet som formand for Fælleslisten. I H.C. får Fælleslisten en kompetent og dygtig formand, der også har den fordel at han som tidligere sømand også kan stå oprejst i blæsevejr” Hele Fælleslisten hilser den nye Formand velkommen.
Andy Poulin genvalgtes til kasserer
 
9. Valg af lokalområdernes bestyrelsesmedlemmer/-suppleanter og lokaludvalg.
Sønderborg Luis da Gama Supl. Carl Kristian Wollensen
Augustenborg Marianne Høi Supl. Arne Jensen
Sydals Anders Vestergaard Supl. Erik Krogh
Nordals Leif Kjærgaard Supl. ?????
Sundeved John Solkær Supl. Gitte Utrup
Broager Angelika Fedders Supl. Thorkild
Gråsten Michael Schlüter Supl. Mogens Hansen
 
10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Revisorer: Claus Jørgen Preben Kallager Suppleant: Arne Jensen

 

11. Eventuelt.
Sønderborg vand prisen i bruxelle, store tillykke går her fra til Projekt Zero og alle de involveret.
Andy takkede den afgået formand Claus Jørgen for hans store indsats i vores forening. Andy overdrog en gave til Claus Jørgen på foreningsvejen.
Erik Lorenzen takkede Claus Jørgen på hele byrådsgruppens vejen, han fortalt bla. at Claus er/var grunde til at vi i Fælleslisten har opnået de resultater vi nu har opnået til dagens dato.
Bjarke kom med en personlig tak til Claus Jørgen for hans kæmpe indsats i foreningens eksistens. Bjarke afleverede derefter en gave til Claus på vejen af hele byrådsgruppen.
John Solkær kom også med en store tak til Claus for hans samarbejdet gennem årene og sagde endvidere at Claus er grunde til at John kom ind i Fælleslisten.
Thorkild fortalte bla. at alle de Lister rundt i landet har haft nedgang den eneste som havde store fremgang var Fælleslisten Sønderborg. Han cementeret endvidere at denne fremgang skyldes bla. Claus Jørgens store indsats for Fælleslisten.
Claus Jørgen benyttet lejlighed til at takke alle for de mange pæne fine ord, han synes at rejsen har været spændende og meget vigtig. Han fortalt i øvrig at der har været spændende at arbejde med så mange forskellige mennesker og at selv om at han stopper som Formand vil han til stadighed følge med på sidelinje. John Solkær præsenterede den nye Formand for forsamlingen.
HC Nielsen takkede for valget og fortalt at han ville gøre sit bedst for Listen i de kommende år.
Claus Jørgen afsluttede Generalforsamlingen med at takke alle for en god ro og orden.
Referent: Luis da Gama

Abonnér på vores nyhedsmail

Følg med i
hvad der
rører sig

 

 

Tilmeld mail

Klik på ikonet for at abonnere på Fælleslistens nyhedsmail.  

 

Politiker for dig 
Fælleslistens byrådsmedlemmer holder altid møde før et byrådsmøde.
 
Se kalender for mødedatoer. 

FællesListen - Det bredt funderede sammenhold i vores nye kommune

WEBSIGHT  Powered by Ziteman